Oracle Senior Specialist – ERP Tech
Energinet | TTMS Nordic
Til Energinets ERP Tech-organisation søger TTMS Nordic en erfaren Oracle Senior Specialist, der vil få en central rolle i udviklingen af fremtidens ERP-landskab med fokus på Oracleplatforme, SAP-integrationer og end-to-end processer.
Stillingen er en del af et nyt ERP Tech-team, som skal sikre sammenhængende, skalerbare og fremtidssikrede løsninger på tværs af Energinets forretningskritiske systemer.
Ansvarsområder
Du bliver en nøglespiller i implementeringen og videreudviklingen af Energinets Oracle-platforme, herunder Oracle Primavera Cloud, Oracle Fusion PLM, Aconex og Unifier.
Dine primære ansvarsområder omfatter blandt andet:
• Udvikling og implementering af fremtidige ERP-processer i tæt samarbejde med
forretningen og projektorganisationen
• Design og etablering af sammenhængende end-to-end løsninger på tværs af Oracle og SAP-platforme
• Design og vedligeholdelse af integrationsløsninger mellem Oracle, SAP og øvrige
forretningsapplikationer
• Sparring med arkitekter, produktansvarlige og øvrige interessenter om tekniske
løsningsdesign
• Bidrag til udvikling af robuste, skalerbare og driftsvenlige ERP-løsninger
• Deltagelse i teknologiske udviklings- og innovationsinitiativer
Vi søger en profil, der har
• Solid erfaring med Oracle-platforme som eksempelvis Oracle Fusion PLM, Primavera Cloud, Aconex eller Unifier
• Erfaring som Oracle-specialist, løsningsarkitekt, applikationsspecialist eller tilsvarende
• Erfaring med integrationer mellem Oracle og SAP
• Kendskab til integrationsarkitektur og gerne eventdrevet arkitektur, eksempelvis SAP BTP
• Stærk forståelse for ERP-processer og komplekse end-to-end forretningsflows
• Evnen til at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger med fokus på kvalitet, skalerbarhed og langsigtet vedligeholdelse
• Relevant videregående IT-uddannelse eller tilsvarende erfaring
Certificeringer inden for Oracle eller SAP vil være en fordel, men er ikke et krav.
Om stillingen
Du bliver en del af Tech & Innovation, hvor digitalisering, innovation og moderne IT-løsninger understøtter Energinets samfundskritiske opgaver. Rollen giver mulighed for at arbejde tæt sammen med både forretningen, arkitektur, udvikling og projektorganisationen i et miljø med høj faglighed og stor kompleksitet.
Særlige forhold
Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører de baggrundstjek forud for ansættelsen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt. Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's
hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt
Det forventes at blive holdt samtaler løbende fra august måned.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicolai Tagesen hos TTMS Nordic.